IntoWords-kursus til Mac

Vi udbyder igen et IntoWords-kursus til Mac på Frederiksberg


Kurset går over 5 uger (5 gange 1½ time) på et lille hold (max. 3 personer) for ordblinde elever, som går i 7. eller 8. klasse. Formålet med kurset er, at eleven bliver sikker i programmets forskellige funktioner og får positive oplevelser med, hvor stor en hjælp programmet kan være, både i læsning og skrivning.

Underviseren er ligesom sidst audiologopædistuderende Thea Bundgaard Olsen, som har været tilknyttet Nyt Mod i flere år, og som er superbruger af programmerne. Thea er nemlig selv ordblind og er derfor, ud over at være en dygtig underviser, en stærk rollemodel. Ved siden af undervisningen i støtteprogrammet vil der også være tid til at tale om ordblindhed og få input til, hvordan man bedst forholder sig til sin egen ordblindhed.

Kurset afholdes med 1½ time pr. gang på Nyt Mods Frederiksberg-kontor, Falkoner Alle 19, lige ved Frederiksberg Metrostation

Tidspunkt: Onsdage kl. 17.45 til 19.15.
05.,12. og 19. december 2018 samt
09. og 16. januar 2019

Pris for kurset: 3.200 kr., som betales ved tilmelding.

Ring på 30 23 31 01 eller skriv til info@nyt-mod.dk for at høre nærmere
 
 
Nyt Mod ApS • Amtsvej 2 • 3450 Allerød • Tlf.: 30 23 31 01 • Email: info@nyt-mod.dk • CVR: 29773726