---

---

Bibliotekernes lektør skrev:
'Et aktuelt emne, som de fleste kan forholde sig til, er præsenteret i et enkelt, men nuanceret sprog. Korte sætninger, enkelte orddelinger, megen direkte tale, stor og åben sats - alt sammen med til at skabe et helhedsindtryk af en vellykket letlæsningsbog for læsesvage voksne og indvandrere.'

En læser skrev:
'Da jeg kom hjem med bogen, lagde jeg den op på bordet og der lå den fra mandag til fredag. Jeg havde taget den op en gang imellem og kikket lidt i den men lagde den tilbage igen. Så kom weekenden! Min nysgerrighed gjorde at jeg måtte læse bogen selvom den nu havde ligget en uges tid på mit stuebord. Jeg tror det har været en slags opvarmning for mig og så skulle jeg også gerne have læst den inden mandag hvor jeg går til undervisning på KC. Da jeg endelig kom i gang med at læse bogen kunne jeg næsten ikke lægge den fra mig men var desværre nødvendigt ind imellem fordi jeg har to piger på 3 og 8 år. Bogen var behagelig at læse det er rart at bogstaverne er store og der ikke er for mange fremmedord det gør at bogen er letlæselig for mig. Den er skrevet så dejligt menneskeligt og på en personlig måde så jeg levede mig ind i den og fik tårer i øjnene men kunne også grine lidt af den fordi at jeg kunne genkende min mand og mig i nogen af situationerne. Jeg fik læst bogen meget hurtigt, det er jeg både glad og stolt over jeg kunne næsten ikke vente med at fortælle det til min mand og andre, da jeg ikke har læse en bog for mig selv meget meget længe. Det eneste jeg er ked af er at bogen sluttede jeg ville ønske at der var en fortsættelse.'
T.W.

---

Et lille udsnit fra bogen:

Efter maden hyggede de sig med en god film i tv.
Line mærkede barnet sparke. Hun var i 21. uge og havde mærket liv i to uger. Det var så rart med de små spark. Det føltes som bobler.

"Prøv at mærke," sagde hun til Kasper og lagde hans hånd på maven. "Kan du ikke mærke det?"

Han rystede på hovedet. "Det kan jeg godt nok ikke. Det varer nok lidt tid, før man kan mærke det udefra. Lige nu er det en helt privat hilsen til dig fra den lille."

Da klokken blev halv elleve, begyndte Line at gabe. "Skal vi gå i seng?" spurgte hun. "Ja, lad os det, sagde Kasper med det samme. Line kunne godt høre, at Kasper ikke havde lyst til at gå i seng for at sove. Det var også helt fint - hvis bare hun ikke var så træt...

De sad lidt og kyssede og hidsede hinanden op. Så gik de ind i soveværelset. Line tog sin natkjole på og puttede sig med et gys under den kolde dyne. Kasper gik ud på badeværelset.

"Skynd dig, ellers falder jeg i søvn," sagde Line med lukkede øjne. "Ja, jeg skal altså lige på wc! Du kan vel holde dig vågen i fem minutter, ikke?"

Men da han kom tilbage, lå Line med åben mund og snorkede. Hun var allerede langt væk. Kasper kunne ikke vække hende. Med et suk lagde han sig til at sove. "For pokker! 5 måneder endnu, for ikke at tale om bagefter!" tænkte han lige før han faldt i søvn.

*