Artikel fra Frederiksborg Amts Avis d. 24. november 2006
Af Marianne Due
To talepædagoger har startet eget firma for at tilbyde målrettet hjælp til ordblinde børn og voksne
Hillerød: Når ens dreng eller pige ikke kan læse. Når mekanikerlærlingen skal lære nyt gennem svære manualer måske på engelsk. Når lederen skal klare al brevveksling selv, fordi sekretæren bliver udskiftet med en computer. Så afslører statistikken sig. Mellem tre og fem procent af befolkningen er ordblinde. De fleste lærer at klare sig uden at skulle læse og skrive i hverdagen, men det er faktisk muligt at få meget mere hjælp til det handicap end mange tror. Derfor har to kolleger fra Frederiksborg Amts Kommunikationscenter nu åbnet deres eget firma for at give børn, unge og voksne mulighed for at få undersøgt deres problem og gjort noget ved det.
Firmaet hedder »Nyt mod - på at læse og skrive« og holder til i iværksætterlokalerne hos C4 Videnscenter på Krakasvej i Hillerød. Herfra vil Liselotte Kulpa og Lene Mølgaard gøre deres til, at den ekspertise de har bygget op gennem mange års specialiseret arbejde med ordblinde fortsat bliver brugt.
Lang erfaring
De to ordblindeeksperter har mange års erfaring med sig ind i deres nye virksomhed. Lene Mølgaard er oprindeligt uddannet folkeskolelærer men har videreuddannet sig til speciallærer og teknologikonsulent med speciale i tale- og læsevanskeligheder. Hun kender også de computersystemer og it-udstyr, der kan hjælpe ordblinde eller andre handicappede med at læse og skrive. Hun har arbejdet på Orblindeinstituttet og Tale-Høreinstituttet under Københavns amt men har senest været ansat på Kommunikationscentret i Hillerød.
Liselotte Kulpa er universitetsuddannet talelæsepædagog. Hun har arbejdet på Kommunikationscentret i Hillerød blandt andet med tosprogede elever.
Fra offentlig til privat
Kommunikationscentret er nedlagt fra nytår. Fremover skal undervisning af ordblinde foregå på VUC i Hillerød og gennem skolernes specialundervisning. Det efterlader store huller i tilbuddet til mennesker med læse- og skrivevanskeligheder, mener de to iværksættere og derfor besluttede de sig efter mange år som offentligt ansatte for at springe ud i et nyt arbejdsliv som selvstændige med eget firma.
Hos ’Nyt mod’ kan både børn og voksne få undersøgt deres problem grundigt, få at vide hvordan de kan træne sig bedre, blive undervist og trænet og få at vide, hvilke tekniske hjælpemidler, der findes på markedet.
- Vi udreder og diagnosticerer om problemerne med at læse eller skrive skyldes ordblindhed eller andet, fortæller Liselotte Kulpa.
Liselotte Kulpa har blandt andet lavet de undersøgelser af ordblinde børn, som mange forældre har efterlyst hos deres kommune, men som de først fik adgang til, da Kommunikationscentret begyndte at tilbyde undersøgelserne som et brugerbetalt service. Det har omkring 40 familier taget imod, og det tilbud forsvinder nu i forbindelse med strukturreformen.
- Når vi havde lavet de undersøgelser og fortalt forældrene, hvad der kunne gøres, så spurgte de: ’Hvor kan vi gå hen og få den undervisning?’, Men det havde vi desværre ikke noget bud på, fortæller Lene Mølgaard.
Kommunikationscentret havde nemlig ikke resurser eller muligheder for at følge undersøgelserne op med målrettet undervisning. Det efterlod både forældre og de specialuddannede pædagoger med store frustrationer. Nu står Lene Mølgaard og Liselotte Kulpa så klar til at opfylde behovet for at give den individuelle undervisning, der kan hjælpe mennesker med læse- og skriveproblemer.
- Vi kan målrette undervisningen, fordi vi ikke kun koncentrere os om ordblindheden men også nogle af de mange andre vanskeligheder, der kan være en medårsag for eksempel, hvis man har psykiske problemer, depressioner, damp eller asperger, siger Lene Mølgaard.
Falder udenfor
I princippet mener Lene Mølgaard og Liselotte Kulpa, at det burde være en offentlig opgave, at ordblinde ikke bliver overladt til sig selv. De opfordrer folk til at bruge det gratis og offentlige tilbud, der er, men stiller sig selv til rådighed for dem, der falder udenfor systemet. Det kan både handle om private, der selv vil gøre noget for at hjælpe deres børn, der har meget svært ved at lære at læse og skrive. Eller for at hjælpe sig selv. Kommunerne kan også bruge de to eksperter som konsulenter, og virksomheder kan henvende sig, når de opdager, at nogle medarbejdere har svært ved at omstille sig til nye opgaver og krav. Det kan nemlig være et tegn på at læse- eller skrivevanskeligheder, bremser omstillingen.
Lene Mølgaard har for eksempel flere eksempler på ledere, der har klaret sig på grund af andre kompetencer men ikke længere kan løse opgaver, fordi meget kommunikation skal foregå over mailen.
Ekspert i tosprogede
Mange to-sprogede holder sig også tilbage, fordi de er bekymret for, at de ikke kan klare sig i et job, hvor mange ting foregår på skrift.
- Jeg havde på et tidspunkt en elev, der altid havde haft ufaglærte job men som egentlig gerne ville have en uddannelse fra teknisk skole. Det viste sig, at ekstra undervisning i stavning, en computer med et godt staveprogram og den rigtige hjælp og støtte på skolen kunne være vejen videre frem, siger Liselotte Kulpa.
- Ordblinde er generelt flove og skamfulde især over deres læsevanskeligheder, og det kan bremse dem, der gerne vil i gang med noget, siger hun.
Ingen mirakler, men hårdt arbejde
Når Liselotte Kulpa og Lene Mølgaard sidder overfor et barn eller en voksen, der har brug for støtte, så kan undervisningen handle om regulær træning i at lære at skelne mellem bogstavernes lyde. De undersøger også hvilke muligheder der er ved hjælp af computere med staveprogrammer eller syntetisk tale, der kan læse tekster på. De underviser både børn, forældre, lærere eller andre i computerprogrammerne, men selv om målrettet undervisning og hjælpemidler ikke er mirakelkur på alt, så er træningen og teknikken et stort skridt for de fleste.
- Nogle kommer rigtig, rigtig langt. Nogle er en lille smule ordblinde, andre ligger i midten og en gruppe er meget hårdt ramt. Vi kan gøre noget ved det, men vi kan ikke få det til at forsvinde helt, siger Liselotte Kulpa og fortsætter:
- Mit indtryk er, at eleverne helt klart får nyt mod. Psykologisk tør de mere, det giver mere selvtillid, de kommer mere ud, kan noget mere, fordi de finder ud af, at det med at læse og skrive måske ikke var så svært alligevel, at de alligevel ikke var så dårlige.
Liselotte Kulpa har undervist en malersvend, der i mange år havde overvejet at blive selvstændig men ikke turde på grund af sit handicap med ordblindhed. Efter et undervisningsforløb besluttede han sig for at starte for sig selv.
- Det bevæger folk i den retning, de gerne vil. Hen imod den uddannelse eller det job de gerne vil have, siger hun.
Hjælpe sine børn
Andre succeshistorier handler om at begynde at bruge biblioteket, at kunne læse højt for sine børn eller hjælpe dem med lektierne.
De to understreger, at selv om man kommer langt, så vil man stadig føle det som et handicap, fordi man hele tiden må kæmpe med sin ordblindhed. Det skyldes, at hver gang der er vundet en sejr, så venter nye krav.
- En elev sagde engang; ’Jeg er egentlig altid på vagt’. Det vil sige, at ordblinde altid går rundt med et højt niveau af stress, fordi de er bange for at blive sat i en situation, de ikke kan klare. For eksempel er det værste for en ordblind gymnasieelev at få udleveret en tekst i timen, som de lige skal læse og diskutere. De når det aldrig, fordi de bliver sat under pres, fortæller Liselotte Kulpa.
- Vi kan ikke statistisk dokumentere, at indsatsen virker, men vores erfaring fra mange år med det her arbejde fortæller os, at der er et behov for at støtte ordblinde med individuel og målrettet undervisning. Folk får nogle nye færdigheder, der giver dem mulighed for at komme videre, siger hun.