Undervisning af unge og voksne
Har du et behov for læse- eller skriveundervisning, som du ikke synes, du kan få dækket af det offentliges tilbud?
Vi kan tilbyde en udredning af dine kompetencer og vanskeligheder, så du kan få en afklaring af, hvor du står. Hvor store er vanskelighederne? Hvad skyldes de? Er det ordblindhed eller noget andet? Og hvordan kan du komme videre med læsningen og stavningen /skrivningen?
Vi vil kunne udforme et undervisningstilbud til dig, som tager udgangspunkt i netop det, du har behov for.
Eksempler på vanskeligheder
- For lav læsehastighed, som gør, at du oplever den daglige læsning som næsten uoverkommelig.
- Vanskeligheder med at læse eller forstå lange ord.
- Vanskeligheder med tekstforståelse.
- Skriveblokering, hvor du føler fysisk ubehag ved at skulle skrive og har svært ved at overvinde dig selv til at gøre det.
- Stavevanskeligheder og vanskeligheder med tegnsætning.
- Vanskeligheder med skriftlig formulering.