En læsepædagogisk kommentar fra Nyt Mod
Avisen 24 timer satte for et par dage siden fokus på ordblindhed og det faktum, at det ofte bliver opdaget alt for sent i skolen. Og tak for det, for det kan vi kun være enige i, og jo mere opmærksomhed om det, desto bedre.
I den forbindelse blev Claus Hjortdal fra Skolelederforeningen interviewet. Som forklaring på, at alt for mange ordblinde børn bliver overset, siger han bl.a. ”Der findes ingen dansk definition af ordblindhed, selv om man bruger begrebet. Det svarer til at sige handicappet – det spænder jo over meget.”
Så er det, man som læsepædagog river sig i håret og føler trang til at råbe ud for alle vinde: ”Hvordan kan han sige det? Selvfølgelig findes der definitioner af ordblindhed!”
Og vi, der arbejder med ordblinde mennesker hver dag, ved, at det er et helt konkret fænomen, som man i langt de fleste tilfælde kan diagnosticere, når man er uddannet til det.
Der eksisterer såvel danske som internationale definitioner af ordblindhed/dysleksi. Man kan på under ét minut klikke sig ind på Dansk Videnscenter for Ordblindheds hjemmeside,
www.dvo.dk og finde definitionerne under ”Hvad er ordblindhed?”
Her er f.eks. den danske definition, skrevet af professor Carsten Elbro i Danmarks Nationalleksikon:
”Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din.”
Det er simpelthen utroligt, at man skal blive ved med at høre på den gamle myte om, at ordblindhed ikke kan defineres!