Der er ikke foretaget mange undersøgelser af samlæsningen i Danmark (forstået som den læsning, hvor forælder og barn sidder sammen og læser, og det ikke udelukkende er forælderen, som læser for barnet). Magasinet ’Skolebørn’ foretog dog i 2020 en spørgeskemaundersøgelse blandt deres læsere. De fik svar fra 837 forældre til børn i folkeskolen.
80 % af forældrene har af skolen fået besked på, at de skulle læse 20-30 minutter med deres barn hver dag. Hele 71% oplever, at det er svært at motivere deres barn til at læse. Det er et virkelig højt tal. Mere end to ud af tre! Samtidig støtter 59% af forældrene op om ideen om, at der skal læses 20-30 minutter om dagen. Dette selv om så mange som 55% oplever, at det giver konflikter eller dårlig stemning, når der skal læses. Også et rigtig højt tal. Og bemærk, at tallene ikke kun handler om børn med læsevanskeligheder!
En rimelig hypotese kan være, at de to tal vedr. børnenes manglende motivation og konflikter i forhold til at læst – 71 og 55% - ville være endnu højere, hvis man udelukkende spurgte forældre til børn med læsevanskeligheder.
58% har ’i ringe grad eller slet ikke’ fået vejledning fra skolen i, hvordan de kan motivere deres barn til at læse. Jeg lægger mærke til, at der intet står om vejledning i at hjælpe barnet i læsningen. Det er tilsyneladende ikke tænkt ind i undersøgelsen; det handler udelukkende om motivationen.
Der er ikke refereret noget spørgsmål, der går på, hvordan forældrene læser med deres barn. Så det vides ikke. Læser barnet højt? Læser barnet stillelæsning? Læser forælderen teksten, hvorefter barnet læser den – højt eller som stillelæsning? Spørger forælderen ind til handlingen efter endt læsning?