Jeg har i årenes løb haft mange, mange samtaler med forældre, som har været i frustration/fortvivlelse/afmagt i forhold til at få læst med deres barn. Mange har beskrevet, hvordan der forud for læseseancen er gået 1-2 timer med tovtrækkeri, overspringshandlinger, gråd og konflikt, fordi barnet har svært ved at læse og i stigende grad hader det og forsøger at undgå det.
Det er utrolig hårdt og udmattende, både for forældre og barn. Men man forventes typisk at gøre det hver dag alligevel.
De psykologiske faktorer kommer til at spille en kæmpestor rolle i læsningen, fordi barnet igen og igen oplever frustration, nederlag, afmagt – og samtidig i skolen må se de fleste kammerater suse derudad med læsning af sværere og mere spændende bøger. Det er simpelthen for svært at holde ud for mange børn, især hvis det står på i flere år, hvor der måske kun er en lille fremgang at spore.
Nogle børn går i baglås og nægter helt at læse. Her anbefaler dansklæreren af og til, at man holder en pause i hjemmelæsningen, fordi det er så hårdt. Helt forståeligt, men hvordan får man sidenhen gang i læsningen igen? Skolen kan nemlig typisk ikke tilbyde at øve læsningen med barnet på daglig basis, sådan som barnet har brug for, hvis hun har svært ved det. Så der er brug for, at en forælder eller anden vældig hjælpsom person tager den ganske langvarige tørn med at øve læsningen.
Det er med denne viden om de udmattende kampe om læsningen i mange hjem samt om de psykologiske faktorer, at ’Kom, vi skiftes’ er kommet til verden.
Metoden skal tage presset fra barnets skuldre. Barnet skal lige pludselig ikke læse hvert et ord, men kun de korte ord, og mor eller far er samtidig med i ’maskinrummet’ og hjælper også med de korte ord, hvis de driller.
Metoden skal også muliggøre læsningen af lidt sværere og mere interessante bøger, eftersom barnet ikke behøver at kunne læse alle ordene.
Børnene i pilotprojektet kom med udtalelser, som bestemt tydede på, at metoden virkede efter hensigten:
”Den metode kan jeg rigtig godt lide. Den er rigtig god. Det er fordi jeg ikke hele tiden skal knokle med et ord. Jeg kan nå at læse mere af en bog jeg godt kan lide. Det er meget rarere og jeg vil gerne fortsætte med det.”
”Jeg kan godt lide at skiftes. Det gør det lettere. Jeg vil gerne blive ved med det.”
Forælderbemærkning : ”Hun har været glad for at det måtte være andre bøger end de helt lette. Det gav hende en fornemmelse af at hun godt kunne læse, det åbner nye døre, for vi kan vælge en spændende bog. Hun gik fx glad rundt på biblioteket da det var åbent (Coronatid), kiggede i bøger og valgte ud.
Hun var virkelig træt af bøger som ’En gås i Ådal’ og lign. De var helt fine for et par år siden, men ikke mere!”
Endnu en forælderbemærkning: ”Hun kan godt lide metoden, da den fjerner pres. Og hun vil helt sikkert gerne fortsætte med at bruge den. Det er en stor befrielse for hende med vi skiftes-metoden.”