Er korte ord nødvendigvis lette?


Nej, ikke nødvendigvis. Når ord er ikke-lydrette, eller især når de er meget uregelmæssigt stavet, er de svære, også selv om de er korte. Det er derfor, der er lavet beskrivelser af problemerne med de nogle af de hyppigste småord.

Men man kan sige, at korte ord altid er lettere at overskue end lange ord, og derfor vil det typisk give barnet en bedre følelse at skulle arbejde med de korte ord. Det giver en følelse af overkommelighed, hvor det modsatte (en følelse af uoverkommelighed, naturligvis) er noget, som plager mange børn, når læsningen ikke bare går som smurt. Som en ordblind pige sagde i Sundhedsmagasinetes program (DR) om ordblindhed: ”Når man endelig har fået læst et ord, som man næsten ikke kan…. Så kommer der bare et nyt ord!”
 
Nyt Mod ApS • Amtsvej 2 • 3450 Allerød • Tlf.: 30 23 31 01 • Email: info@nyt-mod.dk • CVR: 29773726