Hvis der nogle bogstaver, dit barn ikke kan genkende sikkert (og her menes ikke x, z, q og w), bør I ikke læse i bøger endnu. Det er hun ikke parat til. For nogle af byggestenene mangler jo og vil gøre boglæsning til gættelæsning.
Det er i stedet vigtigt at sætte ind med bogstavlege og –træning, for at hun kan få lært de resterende bogstaver.
Først skal du skaffe dig et overblik over, hvilke bogstaver det er, der ikke er indlært.
Du skriver de store bogstaver ned og beder dit barn benævne dem ét for ét (SELVFØLGELIG ikke i alfabetisk rækkefølge!). Undervejs noterer du, hvilke bogstaver barnet er usikker på eller slet ikke kan.
Herefter gentager du processen med de små bogstaver.
Nu skal du helt sikkert vente til næste dag, før du beder dit barn skrive de enkelte bogstaver, dvs. I laver en ’bogstavdiktat’. Det giver som regel ikke helt det samme resultat som benævnelsen af bogstaverne.
Som resultat får man et overblik over, hvor mange og ikke mindst hvilke bogstaver der giver problemer, f.eks.: Sofie kan 17 bogstaver helt sikkert. 4 af de sidste bogstaver kan hun når hun skal benævne dem, både de store og de små, og de seks sidste kan hun hverken når hun skal skrive dem, eller når hun skal benævne dem.
Nu kan man målrette træningen. (x, z, q og w må vente til allersidst….) Arbejd med to af de usikre bogstaver, indtil de er indlært. Dernæst to mere, sammen med de to første, osv. osv.
Ud over at arbejde med de enkelte bogstaver – både lyd og form – kan I også med stor fordel arbejde med stavelser på to bogstaver. Så når barnet f.eks. har trænet ’y’, kan man (blot for at nævne et enkelt eksempel) skrive stavelserne ty, tå, te og tø – gerne på papirlapper, det er sjovere – og spørge: ’Hvor mon der står ’ty’?’